Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

SKAB DIN EGEN BILLEDVÆG

Billedvæg, rammevæg, gallerivæg - kært barn har mange navne og vægge med et miks af billeder, rammer og forskelligt vægkunst er kommet for at blive.  

Når du laver en billedvæg skaber du personlighed i hjemmet, så vær ikke bange for at tilføje lidt kontrast til det klassiske enten via et lille farvesplash eller en anden form end den traditionelle ramme. 

Vi har designet en transparent ramme kollektion, FRAMELESS,  der er perfekt til at give billedvæggen nyt liv. FRAMELESS kan fås i standardstørrelserne A5, A4, A3, A2 og B2 – samt to runde versioner. Den er perfekt som en del af en større billedvæg.   

FRAMELESS består af en forside og bagside i transparent akryl. Bagsiden er farvet, men nedtonet, så den danner et smukt og diskret passepartout, der fremhæver din kunst. 

KØB DIN NYE FRAMELESS RAMME OG FORNY DIN BILLEDVÆG HER:

 

TIDLØS DESIGN

FRAMELESS findes i to forskellige former, en rektangulær og en cirkelformet. Den kommer i 8 forskellige farver og kan mixes på kryds og tværs.   

Rammens farve kan fremhæve og komplimentere motivet samt give et elegant og enkelt udtryk.   

To gyldne chicago skruer holder rammen sammen, og gør det nemt at skifte motivet. Billedrammen hænges let op direkte i den øverste skrue, enten på et lille søm eller i en fiskesnøre.   

Rammernes tidløse design gør, at du til enhver tid kan ændre indholdet, og på den måde skabe nye udtryk, styles og kombinationer derhjemme. Man kan endda bruge rammen uden indhold, da den i sig selv er et lille stykke kunst.   

PERSONLIGHED I HJEMMET   

En gallerivæg i stuen, som hovedgærde i soveværelset eller langs din trappeopgang, er med til at give dit hjem personlighed og indblik i, hvem der bor netop der. En rammevæg kan bygges op på utallige måder, og der er ingen facitliste, det handler om at prøve sig frem. Man kan kombinere al slags kunst, eks:   

  • Fotografier  
  • Keramiske ophæng
  • Papirklip
  • Collager  
  • Illustrationer  
  • Plakater  
  • Littografi  
  • Loppefund
  • Tørrede blomster eller papirblomster  

Det er vigtigt, at en billedvæg skal skabe hygge, ro og hjemlighed – hvad den skal indeholde kommer helt an på dine egne præferencer og indretningsstil. Der er altid plads til en billedvæg, om du bor i et lyst nordisk univers, eller du bor med farver og kontraster.   

Du kan lave en helt enkel og stram billedvæg med lige linjer, eller du kan bløde den lidt op ved at bruge andre materialer og former. Prøv at bruge den runde FRAMELESS-ramme og se, hvordan udtrykket af hele væggen kan ændre sig og få et mere blødt look.  

 FIND DE SMUKKE GENNEMSIGTIGE RAMMER HER. 

GUIDELINES OG OVERVEJELSER  

Der er nogle guidelines, der kan være gode at have med, når man skal overveje opbygningen af den personlige billedvæg. Gør dig klart, hvor meget plads du vil bruge, skal området være kvadratisk, eller tør du bryde linjerne? Skal dine trærammer være af samme kvalitet og farve og, hvad skal bryde ensartetheden? Skal det være kunsten eller rammens udformning?  

Et eksempel vil være at bruge rene, lyse egetræsrammer, men bryde ensartetheden ved at bruge en FRAMELESS akrylramme eller hænge et stykke keramik op. Lad øjet gå på opdagelse, ikke kun i dit valg af motiver, men også i dit valg af rammer.   

Spred dine motiver ud på gulvet og se, hvad der passer godt sammen, vær ikke bange for at kombinere kontraster eller tilføje anderledes elementer. En rammevæg behøver ikke være stationær og kan nemt ændres ved at flytte et enkelt maleri eller tilføje en ny ramme.   

  

OPBYGNING   

Ligegyldigt hvordan du bor, vil en billedvæg være med til at skabe et stærkt udtryk.   

Husk, det vigtigste er, at din billedvæg gør dig glad og skaber merværdi i din boligindretning. Der er forskellige måder at gribe selve processen an. Vi har i nedenstående guide taget udgangspunkt i en opbygning fra midten af.   

 

GUIDE TIL BILLEDVÆG 

  • Først måler du væggen op og finder ud af, hvor meget din billedvæg skal dække af væggen, sæt evt. markeringstape op.   
  • Find midtpunktet, og arbejd ud fra dette punkt.    
  • Vælg motiver til din billedvæg. Hav fokus på 1-3 motiver, du elsker, og byg resten op omkring dem.   
  • Sørg for at skabe en sammenhæng mellem dine motiver. Det kan være stil, farver, et tema mm.   
  • Sæt motiverne i rammer, og læg dem ud på et bord eller på gulvet.  
  • Prøv dig frem, og flyt lidt rundt på opsætningen. Kombiner gerne forskellige størrelser af billeder, og vær ikke bange for at bruge forskellige rammetyper.   
  • Det kan være en god rettesnor at arbejde med nogenlunde samme afstand mellem billederne, det vil skabe ro selvom materialer, rammer, pynt m.m, er forskelligt i udtrykket.   
  • Når du har fundet den rette kommunikation, så er det tid til at hamre. Vær opmærksom på, at mange ramme ophæng ikke sidder samme sted, selvom producenten er den samme.   

  

STILLEBEN OG SVÆVENDE RAMMER 

Med vores nye rammeserie, FRAMELESS, er der skabt muligheder for at gentænke den klassiske billedvæg. Det transparente, luftige udtryk lægger op til en placering, hvor sol og skygge kan lege med ramme og motiv. Prøv at skabe en stående billedvæg på din skænk eller kommode – lav et stilleben med en enkelt ramme, en vase og et lys. Eller kombiner 2-3 forskellige rammer, og lad dem stå lidt indover hinanden. 

rammer_littledetroit_studioabout

SE HELE KOLLEKTIONEN OG DIN FAVORIT HER. 

Mangler du noget til at bryde rummet? FRAMELESS rammen er oplagt at hænge op i en snor og lade den agere rumdeler. På den måde vil rummet deles let og elegant, da du stadig kan kigge igennem rammen pga dens transparenthed, selvom det bliver skærmet med rammen. Er du så heldig at have store vinduespartier, er det oplagt at stille en FRAMELESS-ramme der. Rammens forside er UV-beskyttet, så dit motiv tager ikke skade ved at hænge i direkte sollys. De helt store akrylrammer kan stå i selve vinduet, mens de mindre størrelser er oplagte at hænge op. Rammerne er sat sammen med 2 hule skruer, og du kan derfor nemt sætte et stykke fiskesnøre i rammen og skabe et svævende og let udtryk.  

vinduer_frameless