Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

BLOMSTERKRANSE MED HORTENSIA - INSPIRATION TIL 4 SMUKKE KRANSE

Mangler du inspiration til at lave din egen blomsterkrans, så læs med her, hvor vi har samlet vores bud på fine sommerlige og farverige evighedskranse, hvor hortensia spiller hovedrollen sammen med vores smukke håndlavede papirblomster.

Hortensia findes i et væld af farver, og den voluminøse og detaljerige blomsterskærm er perfekt til en blomsterkrans. Hortensia kan både bruges frisk, tørret og præserveret. Den friske krans har selvfølgelig begrænset levetid, medmindre den kan ligge i et fad med lidt vand.

Præserveret hortensia har gennemgået en naturlig konserveringsproces, hvor blomsten beholder sin farve og glans, men er blød og nem at arbejde med. Præserverede blomster er særligt velegnede i en blomsterkrans, hvor man jo gerne vil undgå, at stilken knækker, når blomsten sættes fast på kransen.

Hortensia giver både fylde og farve til din blomsterkrans og er god som “bund”. Skab blikfang i din krans med florlette håndlavede papirblomster, der leder tankerne mod sol og sommerhaver i fuldt flor.

TIP: Vil du tørre din egen hortensia? Klip blomsterhovedet af planten, og lad den tørre på bordet eller i et lille fad.

 

4 FARVERIGE KRANSE MED HORTENSIA & PAPIRBLOMSTER

Her får du vores bud på 4 kranse med hortensia og papirblomster. En blomsterkrans er en nem måde at tilføre indretningen et sommerligt pift. Den kan hænge på døren, på væggen eller i vinduet, men kan også bruges som dekoration på et smukt dækket bord.

1. GYLDEN OG FLUFFY - TIL HÅRET ELLER VÆGGEN

Med en neutral bund er der alle muligheder for at skeje ud med papirblomster i lækre farver. Her har vi bundet en krans med lysegul hortensia i et miks med lidt græsser og naturfarvede blomster. Kransen har fået et skud farve med papirblomsterne Morning Glory, African Lily, Poppy og Dahlia. Papirblomsterne skaber både blikfang og giver fylde i denne lette men voluminiøse krans.  

Blomsterkransen er bundet på papirbeklædt ståltråd, og skal bruges som hårpynt til et smukt efterårsbryllup. Den heldige brud kan bruge blomsterkransen som dekoration på væggen efter festen til minde om den helt særlige dag. Vil du kigge nærmere på kransen, kan du læse med her.

blomsterkrans_studioabout

blomsterkrans_studioaboutblomsterkrans_studioabout

2. DEN FRISKE BLOMSTERKRANS TIL HÅRET

En blomsterkrans til håret kan laves oversized med masser af volumen og med havens største stjerner såsom pæoner og bonderoser i hovedrollen, men kan altså også sagtens holdes mere enkel i udtrykket. Uanset hvilken stil du er til, giver en blomsterkrans i håret et både skønt og naturligt look, der passer godt til både bryllup, konfirmation eller en af sommerens mange fester.

Her vi bundet en enkel krans med friske blomster og papirblomster. Som base bruger vi eucalyptus grene, hortensia og et lille drys fri fantasi. Få materialeliste og guide til kransen her.

blomsterkrans_studioaboutblomsterkrans_studioaboutblomsterkrans_studioabout

3. GIRLY VIBES MED RØD, ROSA & PINK

I kransen her er vi gået all in på farverig hortensia med et feminint tone i tone look. Med hortensia i hovedrollen får kransen et enkelt udtryk til trods for de kraftige farver. Indimellem hortensiaen har vi pyntet med lidt fjerlignende græsser, for at skabe lidt ekstra volumen og lethed.

Poppy papirblomster i rød og nude skaber sammen med den lyserøde African Lily et smukt og sommerligt blikfang i kransen. Kransen er bundet på en rund metalring, der lige er klemt til en oval form.

blomsterkrans_studioaboutblomsterkrans_studioaboutblomsterkrans_studioabout

 4. FORÅRSFORNEMMELSER MED LILLA & GULE NUANCER

Er du farveglad, er det sværeste ved at binde sin egen blomsterkrans faktisk at beslutte sig for farvemix og blomster. Her har vi valgt et miks af lysegul, lilla og græsser i naturfarver.

De gule Dahlia papirblomster er placeret modsat hinanden for at skabe et assymetrisk look.

Det er nemt at binde sin egen krans. Brug kraftigt ståltråd eller en metalring og sæt blomsterne på i små buketter, der bindes fast med blomstertråd eller blomstertape. Du kan med fordel dække metalringen med blomstertape inden du går i gang. På den måde sikrer du, at blomsterne ikke skrider rundt.

 blomsterkrans med hortensia og papirblomster

PAPIRBLOMSTER TIL DIN EVIGHEDSKRANS

Pæoner, valmuer og liljer er svære at bruge friske i en blomsterkrans, men med papirversionerne har du alle muligheder for at bruge dine yndlingsblomster i din blomsterkrans. Miks farver og varianter eller hold det enkelt med papirblomster i samme farvenuance.

PAPIRBLOMSTERNE KOSTER FRA 69 KR PR STK OG FINDES I FORSKELLIGE VARIANTER. KØB BLOMSTERNE HER.

Har du brugt vores papirblomster hjemme hos dig? Del dine kreative projekter med os på Instagram med #studio-about @studio-about ♥

blomsterkrans_studioabout