Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

STRIK, KUNST OG RAMMER

PLUMMUM 

FAKTA 

Signe Kamper Kankelborg 

Mor til to piger på 6 år og 9 år, gift med Kasper og fuldt optaget af strik.  

Uddannet Cand. merc i kommunikation og selvstændig kommunikationsrådgiver.  

Ejer af IG-profilen @plummum.  

Co-founder og ejer af @studio_cré 

 

strik_rammer_studioabout

Vi har inviteret Signe til at fortælle lidt om hendes strikkeunivers, og om hvordan hun kan bruge vores FRAMELESS rammer i kombination med strik. Læs med, og få et lille indblik i en verden af strik og kreativitet med Signe @plummun.  

 

FRAMELESS – STRIKKET KUNST 

Hele ideen med at gentænke strik stemmer overens med tankerne bag kollektionen FRAMELESS fra Studio About. FRAMELESS-kollektionen er et re-take på den klassiske klipseramme. Vi har derfor spurgt Signe, der står bag strikprofilen @plummun, om hun ikke ville komme med sit take på, hvordan de transparente rammer kan bruges på en anderledes og kreativ måde.  

I skrivende stund arbejder Signe på en DIY til et stykke strikket kunst du kan komme i din FRAMELESS-ramme. Læs med her i artiklen, og bliv inspireret til at finde strikkepindene frem. Strik er nemlig mere end blot beklædning, det er et statement og en uudtømmelig verden af farver og kombinationer. 

 rammer_strik

BARE LIGE HALVANDET ÅR

Da Signe og Kasper havde små børn besluttede de, at Signe skulle begynde at arbejde som selvstændig, da det var mere foreneligt med småbørnslivet. “Bare lige halvandet år” aftalte de, men det blev ikke sådan, og i dag arbejder Signe fuldtid med eget firma, der bl.a. indeholder en professionel strikkeprofil @plummum og hendes nye projekt @Studio-cre, som hun har stiftet med to andre kreative kvinder.  

 

FRA “HYGGE-IG” TIL PROFFESIONEL PLATFORM 

I begyndelsen var @plummum blot en privat profil med alt godt fra hverdagen som mor, i dag har den eksisteret i 8 år. Signe husker tydeligt den dag, hun besluttede sig for at sadle om og gøre profilen mere professionel. Det er nu 3 år siden, og profilen har opnået knap 40 tusind følgere.  

 
STRIK - EN DEL AF HVERDAGEN

4 hurtige til Signe 

  • Hvornår begyndte du at strikke? Jeg begyndte at strikke lige inden fødslen af min yngste datter. Så det er omkring 6 år siden nu. Jeg strikkede faktisk min første hue, mens jeg havde plukveer.  
  • Hvor mange timer strikker du dagligt? Jeg strikker så snart pigerne er puttet. Lige for tiden er vi i gang med renovering af vores hus, og det tager tid fra strikketøjet, men ellers strikker jeg så snart, jeg kan, og hvor jeg kan. Det er altid med på farten. Strik er jo halvdelen af mit arbejdsliv, men også min passion.  
  • Er du helt afhængig af pindene og det at skabe med dine hænder?  Det korte svar er ja. Jeg kan nærmest ikke sidde i sofaen uden at strikke.  
    Strik er min besættelse, jeg skal bare have 10 min. til rådighed, så finder jeg pindene frem. I begyndelsen troede jeg, at det var en elitedisciplin, men alle kan strikke.  
  • Strik til forskelligt humør?    
    Jeg har altid gang i flere projekter: et stykke med glatstrik, der kan strikkes, mens man er social eller ser tv og noget mere kompliceret, når der er tid til fordybelse.  

 

SELVSTÆNDIG STRIKDESIGNER 

De sidste mange år er strik igen blevet en stor del af modebilledet, og under corona er det eksploderet. Alle kan strikke og hele tanken om slowfashion stemmer godt overens med strikkeuniverset. Med alle de forskellige nye strikdesigner er der sket en revolution inden for opskrift skrivning, og det er blevet et must at lave letforståelige opskrifter.  

Inspirationen til de forskellige strikdesigns og opskrifter kommer ofte fra hverdagen og gadebilledet. “Det kan være en farve eller en form, der inspirerer til at lave mit eget design,” fortæller Signe. Adrenalinsuset, når ideen pludselig opstår midt om natten, og hun bare må stå op og nedfælde ideerne, er en vild følelse.  

strik_ramme

BILLEDTEKST: Det er en langsommelig, krævende, men spændende proces at skabe en opskrift fra bunden. Signe har et fast team af opstrikkere og teststrikkere. 

 

KOM IGANG MED AT STRIKKE 

Man skal strikke, fordi man er motiveret, det nytter ikke noget at strikke en klud, hvis man egentligt helst vil i gang med en trøje.  
 

  • Start med noget du har lyst til at bruge.  
  • Invester i noget godt udstyr fra start – brug ikke farmors gamle udstyr.  
  • Start ikke på for små pinde eller for store pinde – en god begynder pind er omkring 4-4 ½.  
  • Husk dine strikkeprøver, og vask dem.  

 

Når du har fundet en opskrift, der matcher dine ønsker og ikke er for svær, så er det blot om at komme i gang. Husk at læse hele opskriften inden du starter. Det giver en god fornemmelse for arbejdsprocessen.   

Signe er en af mange “nye” strikdesignere, der alle har det til fælles at skabe letlæselige opskrifter, der afspejler modebilledet, og gør strik til noget alle kan kaste sig ud i.  

Har du brug for hjælp til forskellige teknikker, opslagning m.m. - så er der også et hav af videoer på youtube. Blandt andet kan du følge @Kimmie_munkholm, der på fineste og pædagogiskevis har lavet videoer til de fleste strikprocesser.  

 

STRIKKEPRØVER 

En strikkeprøve er uundgåelig før et projekt kan begyndes. Her finder du ud af, hvordan garnet arter sig og her bestemmes hele pasformen og udtrykket. Signe har valgt at udstille nogle af sine egne strikkeprøver i xxxxxx rammen, på den måde får den nyt liv og giver et anderledes udtryk til din indretning.  

En strikkeprøve kan lyde helt vildt kedeligt – men omvendt laver du den ikke, og skyller du den ikke op, så kan hele dit arbejde være spildt.  

Her ses nogle af Signes strikkeprøver i hendes hjem.  

 

KREATIV COMMUNITY  

Hvis du har fået lyst til selv at blive mere kreativ og udforske strikkeuniverset er Signes nye profil @studio_cré et godt sted at starte. Signe er co-founder og ejer af Studio_cré – og det er dette firma og Plummum, som hun satser på. Det kreative agentur består også af to andre dygtige kvinder @Millefryd_knitwear og @theavaskavulla – sammen har de skabt et contentmarketingbureau med fokus på det kreative.  

 

FØLG MED  

Følg med her på siden hvor vi snarest vil dele Signes DIY på et lille stykke strikket kunst.