Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

NY KOLLEKTION: PAPERFLOWERS VOL 2

paperflower

Vi kan næsten ikke få armene ned! Vores PAPERFLOWER kollektion vol. 2 er endelig landet på shoppen, og vi er så stolte af at kunne præsentere jer for endnu en kollektion i samarbejde med vores dygtige papirkunstner Kristina Sørensen fra Labdecor.

I denne kollektion er vi gået all in på farver, udtryk og detaljer. Der er store palmeblade med lyse spidser, pampaslignende græsser, store valmuer, afrikanske liljer, clematis, snerler og store dahliaer. I alt 7 nye blomster i 14 forskellige farver. De smukke blomster kan sagtens mikses med vores første kollektion, hvor du finder pæoner, valmuer og tusindfryd , men er også smukke i en buket for sig.

FIND ALLE PAPIRBLOMSTER OG BUKETTER LIGE HER.

Et kig ind i papirkunstnerens værksted afslører Kristinas store fascination for naturens skønhed. “Jeg finder primært min inspiration i naturen, som bliver ved med at fascinere og imponere mig med detaljerigdom og farvenuancer, som man for evigt kan stræbe efter at genskabe. Når jeg finder en blomst, som jeg gerne vil lade mig inspirere af, presser jeg den oftest i en blomsterpresse, og benytter herefter bladene som skabeloner”, fortæller Kristina.

PAPIRBLOMSTER I LÆKKER KVALITET OG PERSONLIGHED

PAPERFLOWER kollektionen er lavet i en lækker og kraftig crepepapir. Crepepapir er et fantastisk materiale med masser af muligheder for at gøre blomsterne ekstra virkelighedstro i udtrykket. Giv papirblomsterne liv og karakter ved at forme bladene, lad nogle af blomsterhovederne være lukkede og bøj stilkene, så hver blomst får sit eget udtryk.

“Jeg elsker at “nørde” med papiret og de øvrige materialer - jeg har eksempelvis lige revet 5 forskellige farvekridt til pulver, som jeg efterfølgende har brugt til at skabe pollen til liljer”, fortæller Kristina.

BRUG PAPIRBLOMSTERNE KREATIVT

Hos Studio About elsker vi, når design giver plads til at eksperimentere i indretningen, og med en blomst, der holder (næsten) evigt, er det oplagt at bruge papirblomsterne til både buketter og kreative projekter i indretningen.

Papirblomsterne er smukke i en stor buket, og vil du have lidt af årstidens skønhed ind i buketten, kan du også sagtens kombinere med friske sommerblomster, en lang stilk Efeu fra hækken eller lidt tørrede blomster eller græsser for en mere fyldig buket. Papirblomsterne er også oplagte til kreative projekter, hvor de kan bruges til alt fra en krans på væggen, servietringe til forårets festlige borddækninger eller i en krans i håret, når konfirmation og bryllupsfester lige om lidt står for døren.

Vi er så glade for at kunne præsentere endnu en kollektion af papirblomster i samarbejde med Kristina, der virkelig har formået at designe en både alsidig, kunstnerisk og spændende kollektion, der passer godt ind i mange danske hjem, siger Soffy Dombernowsky, der er en del af designduoen bag Studio About.

FIK DU LYST TIL AT PLUKKE PAPIRBLOMSTER TIL DIT HJEM? GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE KOLLEKTION HER.