z

1-3 dage i DK / Fri fragt ved køb over 600,-

z

SØG

    z

    / DEN VILDE HAVE

    Foråret er ovre og sommeren er begyndt. Vi kan nyde alle naturens herligheder ude, men også bringe glæde ved at tage dem med ind.

    I denne artikel har vi fokus på de vilde planter, der er omkring os, samt nogle smukke gamle planter der gør noget godt for biodiversiteten. Det lidt utæmmede, vilde udtryk er ved at få sit fæste i de danske haver og alting skal ikke længere stå snorlige. Det kan være lidt en overvindelse, men er til glæde for både mennesker og dyr.  

    valmuer_studioabout

    Den elegante runde olielampe ved siden af vasen, er et nyt design fra Studio About og kommer til salg i starten af august 2021. 

    VILD SOMMERBUKET MED MARGUERITTER OG VALMUER

    MARGUERIT 

    Der er ikke noget så dansk som en buket af røde valmuer og margueritter. På billedet ovenfor har vi plukket en sirlig buket af disse to skønheder. Vasen er en grøn Bubble Tube

    Den smukke hvide Marguerit også kaldet Okseøje er en fryd for øjet, men også for insekterne. Det er en staude, og det betyder den kommer år efter år. Den blomstrer fra sent i maj måned helt til august og selvsår sig flittigt. Du forlænger blomstringen ved at nippe de visne blomsterhoveder af. 

    Selvom blomsten ikke er overdådig, så har planten med sit enkle udtryk fået status som Danmarks nationalblomst, inspireret til de klassiske Georg Jensen Marguerit øreringe, samt blevet vores Dronnings kælenavn "Miss Daisy". 

    Denne smukke staude er perfekt som snitblomst og holder længe i vaser, og det bedste er at den ofte findes vildt i grøftekanter eller de selvsået sig selv uden for rundt omkring kolonihaver. 

     

    VALMUER

    Vi kender alle valmuerne fra de danske grøftekanter og marker, men valmuerne passer også smukt ind i haverne. De findes i utroligt mange farver og selvsår nemt, da hver enkelt afblomstret knop, indeholder flere tusind nye frø. 

    Valmuer er nok en af de mest elegante blomster i den vilde danske natur, de pergament tynde blade vejrer sagte ved den mindste brise og stænglen danser ved hver en bevægelse. Valmuer er derfor også meget svære at få til at holde længe i vaser, men du kan forsøge dig med et af følgende tips for at forlænge holdbarheden inde. 

    • Pluk og brænd derefter stænglen med en lighter.

             Eller

    • Pluk og sæt dem i næsten kogende vand. 

    Kæmpevalmuer, Papaver, har virkelig vundet indpas i de seneste år og det er forståeligt. De store blomsterhoveder på størrelse med en underkop giver haven et let og eventyrligt udtryk. Du kan nyde valmuer på marker og i haven fra juni til juli måned og fåes i et valg af farver. 

    FORMERING AF VALMUER

    Sidst på sommeren kan du indsamle frøkapslerne fra de smukke valmuer og udvide din have med flere arter. 

    • Pluk frøstandende når de er helt brune, tørre og rasler.
    • Vend dem på hovedet i et glas eller i et kaffefilter.
    • Lad alle frøene falde ud, og læg dem derefter til tørre en uges tid.
    • Når frøene er helt tørre kan du opbevare dem i poser eller kaffefiltrer, så de er klar til at drysse ud i haven. 
    • Valmuer skal helst sås direkte på deres blivende voksested. 
    • Frøene har brug for kulde, så drys dem ud i det sene efterår eller i februar. 
    • Frøene er så små, at de bare skal ligge på jorden og ikke behøver at blive dækket med jord. 

    valmuer_studioabout 

    FAVORITTER I HAVEN JUNI OG JULI

    Her kan nævnes mange, men vi har valgt nogle ud vi elsker at bruge i buketter og haven. 

    • Pæoner
    • Valmuer
    • Iris 
    • Staude lilje
    • Mynte
    • Stolt kavaler
    • Lodden løvefod 

    LÆS MERE OM HVORDAN DU KAN FORMERE OG BRUGE MYNTE HER.

     

      STAUDER DER PASSER SIG SELV

      Vi har stylet vores Flower tube med lidt blå iris, og gule liljer. Kendetegnet for begge planter er, at når de først får fat har du dem i mange mange år, hvor de med tiden vil vokse til og fylde godt. 

      BLÅ IRIS 

      Den blå staude iris, også kaldet for haveiris, er en elegant og nem plante. Den kræver ikke meget og kan tåle en plads i fuld sol. Haveiris er en knoldplante og kan købes som knolde der graves ned eller som færdige planter. Husk navnet på din Iris og læs mere om plantens krav inden du graver den ned, så får du størst succes. 

      LILJER

      Liljer er en af vores ældste haveplanter. De kan plantes som løg eller færdig plante, men kan være lidt mere besværlige ift jorden du placere dem i. Liljen på billedet er en gul dagslilje, den dufter kraftigt af citrus. Der findes dog flere hundrede varianter og hybrider, så det er blot om at gå på jagt efter din favorit. 

      GRÆS OG PÆNT UKRUDT

      Egentligt er der ikke noget der hedder ukrudt, men betegnelsen "ukrudt" handler om planter, der gror steder vi ikke ønsker dem. Vi har her sammensat en buket, med lidt af det, vi normalt tænker på, som ukrudt. Det er vildtvoksende græs i forskellige varianter, Skvalderkål der er gået i blomst og den smukke orangerøde staude Pomeranshøgeurt. 

      En buket kan være mange ting, og det handler om at prøve sig frem. Lad din have vokse lidt til og lad være med, at fjerne alt du ikke kender eller tror der er ukrudt. Efter lidt tid vil du nok blive positivt overrasket over diversiteten og samtidig være med til, at være om det danske dyreliv. 

      bubbletube_green_ukrudt

      Denne buket gør sig smukt i vores green Bubble tube, hvor de orangerøde blomster komplimenterer vasen og samtidig skaber sammenhæng med de grønne græsser og kontrast til de hvide skvalderkålsskærme. 

      SE HELE UDVALGET AF DE ELEGANTE FLOWER TUBES HER OG FIND DIN FAVORIT.