Kurv 0

Din kurv er tom.

På billedet har vi stylet vaserne Flower Tube og Standing Bubble.

HAVEN I MAJ - FAVORITTER

Maj måned, har ikke budt på særlig mange solskinsdage, det betyder også at blomsterfloret i haverne ikke er på samme niveau som det kan være i maj. Det skal ikke afholde os for, at finde lidt gratis grøn luksus til stuerne.

Favoritten hos Studio About i maj måned, er uden sammenligning syrener. Er du ikke den heldige ejer af en syren, så er det blot på med skoene, de findes nemlig næsten overalt i den danske natur. 

Syrener findes i mange forskellige slags, former og farver og har den fineste lette duft.

På billedet ses en orange stedmoderblomst, clematis Montana Rubens, lilla syren og lidt guldregn. Vaserne er alle fra kollektionen af Standing Bubble Tubes.

 

 

Man behøver ikke plukke en helt buket for at tage foråret med ind, pluk en enkelt eller to blomster og stil dem i vores små Standing Bubbles

GUIDE TIL SYRENER I VASER

Et par nemme tips til, at få dine syrener til at holde længere i en vase: 

  • Klip syrengrenen af
  • Ved hjemkomst slår du på de nederste 5-7 cm af grenen med en hammer, grenen må gerne trevle helt 
  • Stil dem derefter i meget varmt vand
  • Skift vandet når det bliver grumset
  • Skal du afsted i længere tid, kan de med succes placeres i køleskabet;) 

VORES FLOWER TUBES ER PERFEKTE TIL GRENE OG ENKELTE BLOMSTER.

Her er et lille udpluk af de grene der blomstrer nu og som vi ynder at tage med ind i stuen. 

  • Æbletræerne, med deres hvide og lyserøde blomster
  • De tidlige rhododendron står klar med knopper og blomster
  • Clematis/ Skovranke, Montana Rubens er i fuldt flor

Det er stadig lidt for tidligt til at sommerblomsterne blomstrer, men du kan sagtens finde smukke alternativer til vaserne og borddækningen. Her er vores maj-favoritter, der ikke så ofte ses i en vase: 

  • Mynte, den vokser vildt, slår rod i vandet og dufter himmelsk
  • Kaprifolie, tynde grene med bløde grønne blade. 
  • Rabarber, de mindre røde stængler med deres smukke blade er også velegnede til at stille i vand. 

Fra venstre: Sen tulipan, Forglemmigej, Clematis, Bjerg knopurt, Syren, Chokolade Mynte

Forglemmigej

Forglemmigej, planten der med sit fine navn siger det hele - den sarte lille delikate plante er ikke til at komme udenom i maj måned. Den stråler klart i hækkens kant, langs stier og i bede. Forglemmigej har små yndefulde blå blomster og kan i modsætningen til familiemedlemmet Kærmindesøster, sagtens plukkes og holde længe inden døre. 

Bjergknopurt

Den vildtvoksende staude Bjergknopurt er også værd at plante i haven, den starter tidligt i havesæsonen og er en af de første planter til at lyse op med sine smukke blå/lilla blomster. Den spreder sig flittig, men er nem at flytte rundt i haven. Sommerfuglene elsker denne plante, da den har høj nektar værdig og derfor er god for biodiversiteten. 

Clematis, Montana Rubens

Clematis er en slyngplante, der nemt kan blive op til 5-8 meter. Den skal vokse op af et espalie, et. hus eller rækværk. Plant den i det tidlige forår eller sene efterår, den elsker fuld sol, men vil gerne have rødderne i skygge. Derfor kan man med fordel plante roser eller andet bunddække omkring den. 

Montana Rubens giver utroligt mange blomster der sidder tæt på lange blomster ranker. De springer ud i det sene forår og er perfekte i vaser. 

Mynte

Vi elsker mynte der findes i mange varianter, den alsidige plante kan ikke kun spises, men er også god i buketter. Mynte blomstre midt sommer og. tiltrækker mange bier og insekter til haven. 

Vil du vide mere om mynte og hvordan du bruger den som the, så læs med i artiklen Grønne juni favoritter.

GRØFTEKANTSBLOMSTER

LILLA SYRENER DER KOMPLIMENTERER DEN GULE BUBBLE TUBE VASE

Buketten i vores gule vase består blandt andet af, mildt duftende syrener, lyslilla cikorie og bidende ranunkel som alle findes i de danske grøftekanter.

Det er kun fantasien, der sætter grænser og har du ikke en have, er det oplagt at gå ud i det blå med en saks i lommen. De fleste grøftekanter har smukke planter, der egner sig perfekt til den vilde buket. Har du lyst til at læse mere om alternative buketter, så læs med i artiklen Den vilde have. 

 

 

 

 

Vælg variant