Kurv 0

Din kurv er tom.

Sensommer og efterår byder på meget smukt til vaserne. De seneste par år har især én blomst gjort indtryk på de danske haveejere. Det er georginer også kaldet dahlia.

Georginer er én af de mest fortryllende og spektakulære planter, der dukker op i den danske sensommer, og dens transformation fra en trist brun kartoffellignende knold til havens dronning er imponerende.

SÆSON FOR DAHLIA OG GEORGINER

Den lille knold, der ikke ser ud af meget, kræver lidt tid. Den plantes i april/maj måned, og vil henover den tidlige sommer danne sin grønne vækst. Når sommerferien går på hæld i august/september, vil de smukke blomsterhoveder begynde at titte frem. Georginerne er gavmilde, og har en lang blomstring, og du kan derfor nyde dem helt hen i slutningen af oktober og start november alt efter vejret.

 

geogine-studioabout-closeup

VARIANTER

Planten findes i et utal af varianter, former og farver – der findes flere tusind sorter, og nye kommer til hvert år. Georginer spænder bredt både i farveskalaen og i form. De kan være elegante og spinkle, men også voluminøse og kompakte. Vil du gerne have blomster i haven, som er egnede til buketter, er georginer derfor et rigtig godt valg.

STYLING AF GEORGINER

Her er vores nyeste design Bubble Tube i farven rose, stylet med pastelfarvede georginer i gul, lyserød, lilla og hvid, der komplimenterer vasen og giver et let udtryk. Ved siden af den store vase står en Flower Bubble, standing low i farven rose med en enkelt lyslilla georgine. 

Bubbletube-rose-studioabout-artikel

Standing Bubble low i farven rose og Bubble Tube i rose/rose. Fotograf og stylist fra Holland @stoopmarloes

Georginer kan som oftest købes som færdigudviklet plante, og de kommer i butikkerne, når vi nærmer os maj måned og risikoen for nattefrost er ovre. Georginer kan nemlig ikke tåle frosten. Noget andet georginer heller ikke er glad for, er kraftig regn. Hvis du har dem stående i potter, så flyt potterne i læ for regnen. I bedene skal de nok klare sig. 

Du kan også vælge at style din Flower Tube med en georgine i matchende farver som på billedet herunder.

geoginer-studioabout-flowertubes-vaser

Billede af Flower Tubes. Fra venstre Amber, White, rose, Smoke og Transparent.

Selvom de forskellige varianter af georginer er meget forskellige matcher de alligevel hinanden på fineste vis. Du kan mikse alle dine yndlings i en buket og stadig få et balanceret udtryk. Med georginer kan man være vovet og skabe en smuk overdådig buket, der vil pryde ethvert hjem.

 

geoginer-studiabout-blomster-farver

FORMERING

Der er forskellige måder at formere Georginer på. Du kan tage frø, lave stiklinger eller formere via deling af knolden. Vi vil her kort fortælle om deling af knolden, da det er den metode, der kræver mindst arbejde.

Nede i jorden danner Georginer knolde, og de formerer sig på en sæson. Når efteråret kommer og den første frost får fat, så klasker georginerne sammen og bliver slatne. Det er nu, du skal ud med skovlen og grave dem op. Vær forsigtig når du graver,  da en knold nemt kan have udviklet mange nye knolde, som så næste år kan blive til flere smukke blomster.

DEL DINE DAHLIA

  Plant din georgine som knold eller voksen plante i foråret.

  Nyd de smukke blomster i sensommeren og helt ind i oktober.

  Grav knoldene op

  Klip stilken ned til 5/10 cm

  Børst det værste jord af knoldene

  Klip rødderne af

  Opbevar dem tørt og frostfrit

  Del knoldene fra hinanden, brug en skarp kniv

  Put knolden i jorden, 5 cm dybt, slut april start maj

Vand og gød nænsomt indtil du ser de grønne spirer komme op.

 

PLANTETIPS

Når du deler en knold i flere dele, er det vigtigt, at der er lidt tilbage fra den gamle plante. Dvs. har den opgravede store klump knolde 3 stilke, kan den store klump deles i 3 mindre dele.

Georginer kan plantes i et bed eller i en potte, og den skal placeres i fuld sol. Hvis du har den stående på altanen, så kan den bedst lide en stor potte, så rødderne har god plads. Georginer må ikke tørre for meget ud, og det er vigtigt at vande i jorden og ikke hælde vand ud over hele planten. Gød gerne nænsomt i starten af væksten, men stop med gødningen, når planten er godt i gang, da det ellers vil føre til færre blomster. Georginer er utroligt velegnet som snitblomst til buketter, eller alene i en vase, f.eks i en Standing Bubble eller Flower tube fra Studio About.

studioabout-vaser-geoginer

Vælg variant