Levering 1-3 hverdage i DK - GRATIS FRAGT v. køb over 599 DKK ellers fra 49 DKK

CLAYWARE, PLATE, LARGE, 2 PCS, TERRACOTTA/RED, 25015TR

TABLEWARE er den nyeste kollektion fra Studio About og består af en glasserie af farvede vin- og vandglas, samt keramikstellet CLAYWARE i forskellige farvekombinationer. Denne middagstallerken er i størrelse large og i farven TERRACOTTA/RED. Den har en delvis glasering, således at det rå terracotta-ler er bevaret udenpå, og midten af tallerkenen er glaseret i en flot, kraftig rød. Keramiktallerkenen kommer i et sæt af 2 stk. og er derfor den perfekte indflytningsgave eller en farverig tilføjelse til dit spisestel.

RETRO OG RÅ

Tallerkenen har en flot farvekombination med en mørkebrun terracottakant og en kraftig rød farve i tallerkenens midte, hvilket skaber et frækt og retro udtryk. Den delvise glasering skaber en rå og luksuriøs fornemmelse i hænderne. Den smukke middagstallerken vil live enhver borddækning op og give et farverigt og legende spil til din indretning. Du kan sammensætte tallerkenen med stentøj i andre farver eller farvet glas for et lettere udtryk. Tallerkenen er eksempelvis smuk med vores lyserøde eller grønne vinglas.

Med den store middagstallerken kan du lave smukke anretninger. Dens stilrene design med den store flade, der buer op i en bred kant gør den perfekt til større måltider eller som et mindre serveringsfad. Når den ikke er i brug kan den stables, men er også dekorativ at have stående fremme som et ”pop of colour” i indretningen.

RENGØRING

Du kan nemt rengøre tallerkenen med varmt vand og sæbe, men den kan også kommes i opvaskemaskinen. Derudover kan den tåle fryser og mikrobølgeovn, men er ikke egnet til ovnen. Keramikken er godkendt til fødevarer, herunder syrebaserede fødevarer. Tallerkenen er lavet af terracotta, hvilket betyder at de uglaserede dele kan patinere med tiden. Dette er en del af designet og vil blot give tallerkenen karakter. 

Keramiktallerkenen kommer også i farverne IVORY/YELLOW, TERRAOTTA/ LIGHT BLUE og SAND/GREY, og findes også som skåle og krus.

SPECIFIKATIONER

FARVE: TERRACOTTA/RED
ANTAL: 2 STK

BREDDE: Ø 250MM

HØJDE: 15MM

VÆGT: 1,405KG

Studio About er en dansk designvirksomhed, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem industriel funktionalisme og en følsom kunstnerisk designfilosofi. Alle designs er designet af Mikkel Lang Mikkelsen

Søgning