Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

DIY TIL PRESSET PAPIRBLOMST MED LABDECOR

kristina_lab_decor_rammerVi er fuldstændig betaget af papirblomster, og derfor var det oplagt at spørge vores alle sammens papirblomster dronning Kristina Labdecor, om hun ville give et bud på en smuk kreation i vores nye FRAMELESS rammer.

Det blev til denne skønne flade papirblomst,  inspireret af liljer. Hvis du også har lyst til at prøve kræfter med pressede papirblomster, så har hun her skrevet denne lille DIY til en flad lilje. Du kan selv bestemme, om du vil kreere de flade blomster med et naturtro look eller om du vil lave dem efter fri fantasi og evt. dekorere med glimmer osv

Rigtig god fornøjelse fra Kristina og Studio About.

DIY: LAV FLAD LILJE PAPIRBLOMST 

MATERIALE

⦁ Crepepapir - det skal være i den farve, som du ønsker blomsterbladene i og  grønt crepepapir til stilken og støvdragerne.
⦁ Tynd blomstertråd beklædt med grønt papir. 
⦁ En skarp saks
⦁ Tacky glue eller andet hurtigtørrende lim
⦁ Farvekridt til at male på blomsterblade
⦁ Tang til at forme støvdragerne med
⦁ Revet tavlekridt til støvdragerne

STEP 1: KLIP BLOMSTERBLADE

Du skal først klippe en god skabelon i karton/papir som er formet som en rektangel og måler ca. 6,5 cm. i bredden og 10 cm. i længden.

Brug derefter din skabelon til at klippe 5 stk. rektangler i crepepapiret til blomsterbladene. Crepepapiret skal vende således, at folderne er på den lange side. Se foto herunder. 

crepepapir_flad_blomst

BLIV INSPIRERET AF VORES FÆRDIGE PAPIRBLOMSTER HER.

Derefter klipper du hver af rektanglerne over på midten fra et hjørne til et andet. Vend papirtrekanterne og lim dem derefter sammen som det fremgår på foto.  Altså dvs. således folderne vender samme vej på de to trekanter, og du får nogle drageligende figurer.

Limen skal tørre, og derefter klipper du 5 "dragefigurene", så de kommer til at ligne blomsterblade. Du kan se formen på billederne.

STEP 2: GIV BLOMSTERBLADENE FARVE

Derefter farvelægger du hvert blomsterblad (kun på den ene side) med farvekridt i midten. Her har jeg brugt et orange kridt som jeg har revet og derefter malet på med en lille pensel. Vrid derefter forsigtigt hver blad rundt i kanten, så ser bladet mere realistisk ud.

crepepapir_fladblomst

STEP 3: SMÅ STØVDRAGERE

Du skal nu til at lave fire støvdragere til din blomst. Du skal klippe ca. 5 cm. af det grønne blomstertråd. Med tangen former du den ene ende. Lim et lille stykke papir om selve toppen af støvdragerne. Når papiret er tørt skal du klippe papiret således, at formen på støvdragerne kommer frem igen. Du skal nu klippe toppen af støvdragerne i lim (husk ikke for meget bare lige så den er dækket af et tyndt lag lim) og dyp dem så i det revet farvekridt.

STEP 4: STORE STØVDRAGERE OG STILK

Mens de små støvdragere tørrer, laver du den store grønne støvdrager i midten. Klip nu 6,5 cm af den grønne blomstertråd og fastgør et lille stykke grønt crepepapir med lim i samme form som på billedet.

Selve silken har jeg lavet ved at sno et stykke grønt crepepapir, for at det fylder mindst muligt i rammen.

flad_blomst_rammer

STEP 5: BLOMSTEN SAMLES

Når alt er tørt limes blomsten sammen med stilk og blade. Du kan alltid pimpe din flade blomst endnu mere med glimmer, eller hvad du nu synes er smukt. 

 rammer_flad_blomster

MANGLER DU RAMMER TIL PRESSEDE BLOMSTER, SÅ SE HELE VORES KOLLEKTION AF GENNEMSIGTIGE RAMMER HER. 

STEP 6: SÆTTES I RAMME

Når blomsten er tør, er det en god ide, at lægge den mellem nogle tykke bøger i en uges tid, så bliver den helt flad. Derefter er det tid til at sætte den i en smuk ramme, og der er vores nye rammer et oplagt bud. Du skruer de to chicago skruer fra hinanden og sætter din nye flade blomst ind. Til sidst skruer du rammen sammen igen, og vupti du har indrammet dit helt eget kunstværk. 

rammer_fladblomster_studioabout

STYLING

Der er mange muligheder til, hvordan du kan style din ramme med din nye blomst i dit hjem. Du kan enten hænge den over et lille søm på væggen, da skruerne i rammen er hule. Du kan også stille dem som et stilleben på en reol eller i et vindue, så rammens transparens udnyttes. Du kan også sætte en fiskesnor i skruens hul og hænge den frithængende i rummet. Vi glæder os til at se, hvordan du leger med rammens muligheder og håber på, at se mange smukt pressede blomster i vores nye rammer.

rammer_studioaboutHAR DU LAVET EN PAPIRBLOMST I FLAD UDGAVE, SÅ FIND DEN PERFEKTE RAMME HER.