Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

STANDING OIL BUBBLE, LOW TUBE, ROSE

OLIELYS I SMUKKE FARVER

OIL BUBBLES er en udvidelse af vores farvede glaslyskollektion fra Studio About. De nye, runde olielys er designet af arkitekten Mikkel Lang Mikkelsen. De er lavet i gennemfarvet glas og består af en rund glaskugle, der svæver på en farvet glasfod. Denne kollektion af olielys findes i 9 farvekombinationer og 2 forskellige højder: blue/yellow, amber/rose, yellow/blue, smoke/smoke, rose/green, blue/blue, rose/rose, yellow/yellow og green/green. Dette olielys har en rosefarvet boble og en grøn fod.

Glaslyset fyldes med lampeolie med den dertilhørende lille tragt.

DANSKDESIGNEDE OLIELYS

Olielysene skaber et smukt og levende lys, der skaber liv og bevægelse i rummet. Den runde, organiske form, der svæver på en stand af farvet glas giver lethed, elegance og nærmest et svævende udtryk. De forskellige farvekombinationer giver et frisk pust til indretningen og vil passe ind i et nordisk, stilrent hjem, men også i et hjem, hvor man eksperimenterer mere med farver og former.

Med inspiration fra vores små farvede boblevaser og olie-glaslys er der her opstået en smuk fusion. Dette gør også, at de kan styles med vores andre produkter, så de sammen skaber et helt lille glasunivers med et smukt farvespil. Olielysenes organiske form danner et flot stilleben, både enkeltstående eller med flere samlet i en klynge.

FARVESTRÅLENDE LYS I INDRETNINGEN

Oil Bubbles er designet til at blive brugt indenfor, men de kan også bruges udendørs om sommeren, hvor der er vindstille og regnfrit. De er dekorative i vindueskarmen, på sengebordet eller som en del af en fin og udtryksfuld borddækning i spisestuen. Du kan med fordel stille den et sted, hvor solens stråler rammer den, så farverne reflekteres og kaster farvestrålende skygger på overfladerne. Olielyset er derfor en skøn måde at lege med forskellige lys og farver.

MUNDBLÆSTE GLASLYS MED VÆGE

Lysene er mundblæste og lavet af gennemfarvet borosilikatglas, der er en holdbar glastype, der kan modstå temperaturchok. Du behøver derfor ikke være bekymret for, om glasset springer. Materialet er desuden ridsefast, som gør, at lyset vil stå pænt over lang tid.   

Da glaslysene ikke er almindelige stearinlys, vil du være fri for stearindryp på bord eller dug.

Når du køber et olielys medfølger følgende:   

  • Rund boble i farven rosa og en lav glasfod i grøn.
  • Tragt til påfyldning af olie.
  • 2 væger, med brændetid på over 1000 timer pr stk.
  • Et lille glasrør til at holde vægen

RENGØRING

Trænger glasset til at blive rengjort, kan du nemt vaske det i varmt og sæbe.

BRÆNDETID & LAMPEOLIE

Der medfølger i alt 2 væger til din OIL BUBBLE, del ikke vægen i flere dele, da det vil forringe flammen. 

Olie og væge har stor indflydelse på brændetiden, og derfor har vi testet forskellige lampeolier for at finde den bedste olie til netop vores glaslys.     

Vi anbefaler, at du benytter dig af lampeolien fra mærket Alaska. Denne olie er en ganske almindelig lampeolie, som er lugt- og sodfri.   

Olien fra Alaska er god til indendørsbrug og kan købes lige her.   

Et fyldt lys kan brænde i cirka 25 timer uafbrudt, afhængig af olietypen.  

OBS. Det er vigtigt, at du ikke deler vægerne, da lyset vil brænde væsentlig dårligere. Der er altid 1 ekstra væge i en pakke.

PÅFYLDNING AF OLIE

  • Sæt vægen i det lille glasrør.
  • Påfyld olie ved hjælp af den lille medfølgende tragt.
  • Dup det øverste af vægen med en dråbe olie fra tragten. Lad 3-5 mm væge titte frem til flammen, så flammen ikke bliver for lang og soder.
  • Lyset slukkes på almindeligvis ved pust eller brug af lyseslukker.

OBS. PÅFYLD ALTID KUN, NÅR GLASSET ER AFKØLET. 

SPECIFIKATIONER

FARVE: Rose/green

HØJDE: 110 MM   

DIAMETER:  Ø 80 MM   

VÆGE: Ø 2 MM   

VÆGT: Inkl. emballage 0.195 KG

Et glaslys, inkl. 2 væger og tragt kommer i et rundt diskret paprør, de kan derfor nemt pakkes og sendes. Olie medfølger ikke, men kan købes online eller i supermarkeder.