Fri fragt på ordrer over 600,- / Leveringstid i DK = 1-3 dage
translation missing: da.homepage.onboarding.no_content
299,00 kr
HANGING FLOWER BUBBLE kollektionen er en serie af mundblæste glasvaser fra Studio About. Vasen hænges op med den medfølgende lædersnøre og pyntes med en enkelt blomst eller plante. Her får du boblevasen i en smuk blå-grøn farve - cyan.
Vasen er rund og har form som en boble. Når solens stråler rammer, pibler det frem med små klare dråber i vandet og vasen lever derfor fuldt op til sit navn. Glas og farvet glas i særdeleshed kan noget særligt i indretningen og disse små boblevaser er da også som små kunstværker i sig selv.
Vasen hænger smukt i et vindue, hvor lyset hele tiden er med til at ændre vasens udtryk. Den kan dog også hænge fra loftet i et hjørne af stuen eller som dekoration sammen med en billedvæg. Den lille vase hænges nemt op ved at skrue en krog i loftet eller karmen.
Boblevaserne fås i flere forskellige farver og størrelser og er flotte sammen i grupper af to eller tre som et hængende stilleben. Vasens åbning varierer i størrelse på de forskellige modeller, hvilket giver mange muligheder for at have forskellige stiklinger friske blomster eller vores papirblomster.
Den lille boblevase er mundblæst og lavet af borosilikatglas. Glasset er mere holdbart end almindeligt glas og kan tåle høje temperaturudsving. Du behøver altså aldrig være bange for at glasset springer, hvis du gør det rent med varmt vand og sæbe. Du kan også sagtens fjerne kalkrande med eddike.
FARVE: Cyan
GLASBOBLE: Ø 110 MM
ÅBNING: Ø 20 MM
SNOR: 1000 MM (naturfarvet læder)
VÆGT inkl. emballage: 0,200 KG
Studio About er et dansk designstudio. Alle produkter er designet af arkitekt Mikkel Lang Mikkelsen, der har en eksperimenterende tilgang til materialer, design og æstetik.
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer.