Levering 1-3 hverdage i DK - GRATIS FRAGT v. køb over 599 DKK ellers fra 49 DKK

FRAMELESS

Gennemsigtige rammer akryl i flere farver og størrelser

 “Vi har forsøgt at finde en simpel men æstetisk løsning, der faciliterer rammens funktion og samtidig giver nye muligheder for brugen af objektet”, fortæller Mikkel.

FRAMELESS er en serie af akrylrammer, de er enkle og stilrene. Rammerne fungerer perfekt som kontrast på din billedvæg eller som blikfang i dit hjem. Billedrammen består af to plader, der holdes sammen af 2 enkelte hule chicago skruer. Rammen hænges op direkte i den hule skrue over et lille søm eller frithængende i en snor vha. den hule skrue. Rammerne er perfekte til plakater, men man kan også lege og eksperimentere med rammernes transparens og bruge dem til papirklip, pressede papirblomster eller noget helt tredje. Rammerne fungerer som en skifteramme, så du skruer nemt rammen fra hinanden, hvis det er blevet tid til fornyelse.

Akrylrammerne fås i rektangulære former,  i standard plakatstørrelser så motiver som A5, A4,A3 og B2 plakater passer i rammen, men vi har også designet to runde udgaver, der passer til motiver i A4 og A5. 

Der er rig mulighed for at være kreativ med brugen af rammen - man kan lade billedet gå til kant eller lade et stykke stå bart og dermed opnå samme effekt som et passe partout. Rammerne fås i lyseblå, rosa, transparent, umbra, lilla, røgfarve m.fl.

Billedvægge med et miks af plakater, litografier & fotografier er super populære. Vi er blevet meget mere modige i vores farve- og materialevalg og mikser gerne forskellige typer af rammer med anden kunst og feriefund for at skabe en personlig billedvæg.

Herover kan du gå på opdagelse i vores forskellige rammer og læse mere om størrelser, farver og materiale.

 

De elegante og transparente rammer er oplagte til at udstille små sysler, DIY's eller børnenes små udklip. Se med her hvor vi bruger rammerne til et lille stykke strikket kunst. 

Søgning