Søg

Image caption appears here

Add your deal, information or promotional text

NEW IN// FLEX TUBE

STUDIO ABOUT  - NEW IN // FLEX TUBE

Studio About lancerer et helt nyt design til deres univers. 

Flex Tube er en moderne og innovativ designerlampe som inviterer til kunstnerisk udfoldelse; med lampens bevægelige design kan du forme og bøje lampen som du ønsker og skabe æstetiske og kreative mønstre. Flex Tube er en nytænkende og moderne lyskilde, der giver et organisk udtryk med sine bløde og fleksible kurver og er den perfekte belysning til en eksperimenterede og æstetisk livsstil. Flex Tube kan bruges ude og inde. 

Flex Tube kommer i tre forskellige udgaver 

 
Flex Tube, 5 meter i rød 

Den røde farve changerer smukt fra rød til neon-lyserød og giver en flot, farvet glød til hjemmet. Farven skaber et farverigt blikfang som giver varme og intimitet til rummet. Den er en unik måde at bringe varme ind i rummet og et moderne alternativ til det traditionelle hvide lys. 

Flex Tube, 5 meter i hvid 

Denne Flex Tube er i en varm, hvidlig farve. Lampens bevægelige design og materiale resulterer i en behagelig glød og er en fortolkning af den klassiske lampe og det hvide lys med et tvist. 

Flex Tube, 9 meter i hvid 

Denne Flex Tube er ligeledes i en varm, hvidlig farve, men er en længere udgave på 9 meter. Med denne lampe kan du eksperimentere og lege med større kreationer. Der er rig mulighed for at skabe et imponerende blikfang, der overrasker og betager. 

LEVENDE LYSSKULPTUR 

Med sit minimalistiske design og organiske bevægelighed er Flex Tube den perfekte fusion mellem det stilrene, det funktionelle og det æstetiske. Lampen har et minimalistisk udtryk, men forvandles med sit bøjelige design til et unikt og personligt kunstværk, og dens organiske former giver liv og bevægelse til rummet. 

 Lampen er nytænkende, funktionel og fleksibel, da den kan benyttes på utallige, kreative måder. Den kan eksempelvis bruges som loftlampe, gulvlampe eller bordlampe. Du kan bruge de medfølgende ophæng til at skabe en unik væglampe og lade lampen slange sig i organiske og naturlige former på væggen. Den kan også draperes over objekter for eksempelvis en stol eller et langt rør, som hænges vandret ned fra loftet over et spisebord eller den kan vikles rundt om sig selv og placeres på en reol, på gulvet eller på en hylde som en dekorativ lysskulptur. Lampens udformning kan ændres som du ønsker, så du altid kan have et evigt foranderligt og sansevækkende lys. 

 

Flex Tube er lavet af et LED-lysstofrør af silikone. LED-lysrør er anerkendt for at gengive farver i høj kvalitet og er bedre for miljøet da de har en lang levetid. Med Flex Tube kan du derfor tilføje luksus og kvalitet til dit eget hjem. 

 

OM STUDIO ABOUT 

Studio About er en dansk designvirksomhed, og grundlagt af fotografen Soffy Dombernowsky og arkitekten Mikkel Lang Mikkelsen med ambitionen om at skabe smukt og kunstnerisk design uden at gå på kompromis med kvalitet og funktion.  

Glasvaserne fra Studio About blev springbrættet for virksomhedens designeventyr, men virksomheden har sidenhen udvidet deres repertoire med mange flere smukke designkollektioner. 

Studio About byder på en urban æstetik og et univers bestående af glasvaser, olielys, lysestager, papirblomster, rammer, papirklip, lamper og tableware, der alt sammen placerer sig mellem det kunstneriske og funktionelle, det organiske og det industrielle.