Levering 1-3 hverdage i DK - GRATIS FRAGT v. køb over 599 DKK ellers fra 49 DKK

JULENS KAGEBORD – FORTRYLLENDE DESSERTANRETNINGER PÅ SMUKT KERAMIK

Julen er højtiden, hvor festmad, gaver og festlige anledninger er på sit højeste. Vores festlige anledning er lanceringen af vores nye Tableware kollektion, og derfor fejrer vi dette med et livligt og julet kagebord.

ÆSTETISK BORDDÆKNING MED KERAMIK OG GLAS

Tableware kollektionen består af et univers af farvede vin- og vandglas og et keramikstel i fire forskellige farvekombinationer. Stellet består af store og små keramiktallerkener, keramikkopper og keramikskåle. Alle dele i kollektionen kommer i et sæt med to styk og de er derfor perfekte at give i julegave eller værtindegave til julefrokosten. De farvede vin- og vandglas giver et feminint og festligt udtryk, hvorimod keramikken giver et hyggeligt og råt look. Kombinationen af glasset og keramikken er derfor perfekt til at skabe et levende og farvestrålende bord, som skaber en festlig og indbydende atmosfære.

JULEDE KAGER OG DESSERTANRETNINGER

Kagebordet indkapsler den festlige og julede stemning, men med et moderne og kreativt præg. Menuen består af en imponerende moussekage og smukke dessertanretninger. Dertil har vi skænket lækre cocktails med granatæble og appelsin op i vores vinglas med opskrift fra Julie Bruun.

Moussekagen består af en saftig, ristet nøddebund med klementinskal, en fløjlsblød og syrlig klementinganache og en cremet vaniljemousse. Udenpå er kagen sprayet med hvid chokolade og pyntet med grønt spiseligt mos, granatæblekerner og chokoladegrene. Det skaber billedet af et hvidt, sneklædt vinterlandskab. Kagen har både et klassisk og stilrent julet udtryk uden at det bliver for traditionelt og gammeldags, og moussekagens smagskombinationer med klementiner, vanilje og ristede nødder bringer julens smage sammen i én mundfuld. Til denne moussekage har vi brugt vores store keramiktallerken i farven rød, som er smuk mod kagens hvide og grønne ydre.

Dessertanretningerne består af en bærmousse støbt i en silikoneform, brunkagecrumble, halverede friske brombær og chokoladeflager drysset med guldstøv og tørrede blomster. Dessertanretningerne skaber et festligt og imponerende udtryk, og er derfor perfekte som prikken over i’et til et fint middagsselskab i løbet af julen. Det er en dessertanretning med mange vinterlige smage og teksturer, men de kan også sagtens bruges som nytårsdessert til at bringe det nye år ind på en glædelig og overdådig måde. Til dessertanretningen har vi brugt vores små keramiktallerkener.

Vi har fyldt vores keramikskåle med friske klementiner og brunkager for at skabe endnu mere julestemning.

 

BRUG FANTASIEN

Du kan dække dit julebord med lige de kager, desserter og snacks du vil. I julen er det for mange familier eksempelvis en juletradition at lave konfekt sammen. Det er en hyggelig aktivitet at samles om, og så har man jo lækkert konfekt bagefter som man kan nyde til aftenens julefilm eller som snacks inden julemiddagen. Man kan også gøre lidt ekstra ud af det og lavet fyldte chokolader som er en mere udfordrende, men underholdende juleaktivitet. Du kan selvfølgelig også servere risalamande, klejner, isdesserter eller andet lækkert. Julen er fyldt med velsmagende mad og kun fantasien sætter grænser.

Du kan finde mere inspiration til julekager og andre festlige desserter på instagramprofilen @soedmefuld.

 

FARVERIGE COCKTAILS I FARVEDE GLAS

Vores smukke vinglas kan både bruges til vin, drinks og varme drikke, men til vores julebord har vi lavet en festlig cocktail med granatæble og appelsin. Det farvede glas giver et vidunderligt og fint udtryk, og det står smukt mod den lyserøde drink. Vi har brugt opskriften fra Julie Bruun, som laver de mest appetitvækkende opskrifter og madinspiration for hele familien. Drinken er frisk og syrlig og passer godt til at live gæsterne op med dens syrlighed. Den er lavet på granatæblesaft, friskpresset appelsinjuice og vodka, som shakes og blandes op med danskvand. Her er Bruun’s opskriftpå cocktail med granatæble og appelsin.

INDGREDIENSER

   1/2 granatæble

   2 appelsiner

   4 cl vodka

   10 isterninger

   3 dl danskvand

   Pynt: appelsinskiver

SÅDAN GØR DU

Tag kernerne ud af granatæblet og kom dem i en blender, blend det godt og si så blandingen så du får væsken tilbage – kom den i en shaker.

Pres appelsinsaften ud af appelsinerne og kom det i shakeren sammen med granatæblesaften, vodka og isterninger. Ryst godt.

Fordel det i 4 glas og kom lidt danskvand i hver. Pynt med appelsinskiver og frisk rosmarin.

Du kan finde flere opskrifter på Julie Bruun’s blog her, og opskriften på den lækre cocktail her.

Smukke kager, karakteristik spisestel og flotte vinglas skaber et funklende udtryk, gør borddækningen inviterende og æstetisk, og kan ikke andet end at sprede god julestemning. Vores julede kagebord kan bruges som inspiration til din næste borddækning eller kagemenu til julens arrangementer. Du kan finde hele vores Tableware kollektion her.

Søgning